Trapper og altangange i beton til ungdomsboliger
Faktaboks
Boligbyggeriet på Gimbelgrunden kunne ikke have en smukkere og mere central beliggenhed i Kolding: Direkte ned til den hyggelige havn, med udsigt over Kolding Fjord og den indre by. Randal Beton har bidraget til at skabe gode adgangsforhold til og fra det attraktive byggeri.
Det spændende boligprojekt på Gimbelgrunden omfatter et nøglefærdigt byggeri med 6.290 m2 ungdomsboliger og 1.200 m2 ejerlejligheder på havnen i Kolding. Byggeriet opføres i syv etager, med kælder.
Bygherren Bovia havde blandt andet fokus på, at det skulle være nemt at komme rundt i det store og flotte boligkompleks, og Randal Beton blev bedt om at levere og opføre de specielle trapper, altangange og søjler til byggeriet.
BINDER BY OG BOLIGER SAMMEN
Randal Beton har i samarbejde med entreprenøren JN Construction leveret en række af de elementer, der binder byggeriet sammen, blandt andet de mindre trapper, der binder etagerne i byggeriet sammen, og en stor og flot betontrappe (H x B x L) til indgangspassagen. Trappen går fra hjertet af gårdrummet og direkte ned til den indre by, så den skaber en naturlig sammenhæng mellem boligerne og byen.
LANGE ALTANGANGE GØR DET NEMT AT KOMME RUNDT
Vi har også leveret de lange altangange til det syv etager store byggeri, så de kommende studerende får let adgang til deres lejligheder. Derudover har vi leveret en række L-søjler, der giver byggeriet nogle flotte facetter. Fællesnævneren for alle de elementer, Randal Beton har leveret til dette projekt, er det enkle og elegante look.
MANGLER DU BETONTRAPPER ELLER ALTANER TIL ET BOLIGPROJEKT?
Så kan Randal Beton altid hjælpe. Vores speciale er betonelementer, der ikke lige er standardvarer, til både store og små bygge- og anlægsopgaver.
Du er altid velkommen til at kontakte os – vi leverer i hele Danmark.