Ring75 92 08 22

Store indfarvede betonfliser til kontorkompleks og park

Faktaboks

Afsluttet
2021
Bygherre
KIRKBI
Sted
Billund
Samarbejdspartnere
Buus Anlægsgartner A/S

Til et spændende kontorkompleks i Billund, kombineret med en offentlig park, har Randal Beton specialfremstillet 170 store betonfliser i tre forskellige farvenuancer. Fliserne er bevidst lagt uden nogen form for mønster for at fremhæve det legende og kreative element, der er omdrejningspunktet for hele området.

INNOVATIVT KOMPLEKS MED FOKUS PÅ DET LEGENDE

Kontorkomplekset består af otte forbundne bygninger, der udgør den kreative base for koncernens medarbejdere, kombineret med en offentlig park.

Arkitektfirmaet C.F. Møller Architects har designet et spændende miljø, der afspejler koncernens værdier: Fantasi, Sjov, Kreativitet, Omsorg, Læring og Kvalitet. Derfor er der overalt fokus på det legende element – og de ikoniske klodser er naturligvis også brugt som inspiration i både form og farver.


SPECIALFREMSTILLEDE INDFARVEDE BETONFLISER

Randal Beton har leveret specialfremstillede betonfliser til områderne omkring bygningerne. Der var brug for i alt 170 betonfliser i målene 270 x 270 cm, og fliserne skulle leveres i tre forskellige farvenuancer og med en såkaldt kostet overflade.

Både størrelsen, farverne og den specielle overfladebehandling er noget, Randal Beton har håndteret flere gange før, blandt andet til det spektakulære havnebyggeri i Vejle. Ligesom dengang blev der fremstillet specialforme i træ, og betonen blev indfarvet i henholdsvis en grå nuance, en let indfarvet sort og en meget indfarvet sort. 

De store fliser blev støbt på fabrikken i Fredericia og leveret til byggepladsen, hvor Buus Anlægsgartner sørgede for det krævende præcisionsarbejde med at lægge dem. Det foregik på grund af flisernes enorme vægt ved hjælp af maskiner og sugekopmetoden.

Hos Randstad Beton er vi stolte af at have bidraget til kontorkompleks og park med en detalje i høj kvalitet, der på smukkeste vis understreger det legende element i komplekset.


 

HAR DU OGSÅ BRUG FOR SPECIALFREMSTILLEDE BETONFLISER?

Kontakt os på 75 92 08 22 eller send en e-mail– så hjælper vores medarbejdere dig med at finde det helt rigtige til dit projekt. 

 

Et udpluk af samarbejdspartnere

Cookies: Websitet bruger cookies for at forbedre din oplevelse, vurdere brugen af de enkelte elementer på websitet og til at støtte markedsføringen af vores services. Ved at klikke videre på websitet accepterer du websitets brug af cookies.