Ring75 92 08 22

Niveauforskel afsluttes af specialfremstillede L-elementer

Faktaboks

Afsluttet
2020
Bygherre
Lidl Danmark
Sted
Vejle
Samarbejdspartnere
Buus Anlægsgartner A/S

Ved en Lidl-butik i et nyere boligbyggeri har Randal Beton specialfremstillet L-elementer, der sikrer en niveauforskel i terrænet. L-elementerne danner samtidig en flot kant ud mod vej og parkeringsplads.

L-ELEMENTER VAR LØSNINGEN

Boligbyggeriet ligger på en større hjørnegrund lige over for Campus Vejle, på adressen Flegmade, og rummer hele 58 lejligheder. I området færdes mange kunder og forbipasserende dagen lang, og fra butikkens indgangsparti og ud mod vej og parkeringsplads er der en større niveauforskel i terrænet. Det er en udfordring, som Randal Beton har løst ved hjælp af L-elementer.


EN SIKKER LØSNING 

L-elementerne fungerer som en slags mur. Det sikrer, at jorden bagved fastholdes og ikke skyller ud, og muren danner samtidig en pæn afslutning og overgang fra flisebelægning til vej og parkeringsplads. For at sikre mod fald fra kanten, er der monteret et rækværk i sort stål på L-elementerne.

FLOT OG FUNKTIONSDYGTIGT I MANGE ÅR 

L-elementer specialfremstilles efter mål, og afhængigt af underlagets beskaffenhed bliver de enten støbt eller boret fast. Til anlægsopgaven i Vejle er der brugt 25 løbende meter lige L-elementer med en højde på 1200 mm og 20 løbende meter med en radius 1300.

Beton er så godt som vedligeholdelsesfrit og holder sig flot og funktionsdygtigt i mange, mange år. Udtrykket i betonen kan varieres alt efter ønske, og farven i betonelementerne ved Lidl-butikken har vi afstemt med arkitekturen i boligbyggeriet og ikke mindst de tilstødende fliser, som er brugt på udendørsarealet foran butikken.

SKAL DU LØSE EN SÆRIG UDFORDRING MED BETON?

Hos Randal Beton har vi over 100 års erfaring med betonelementer. Vi udvikler og producerer betonelementer efter mål, og i tæt samarbejde med bygherrer, arkitekter og ingeniører finder vi den form og farve, der passer præcis til det enkelte anlægs- eller byggeprojekt.

Kontakt os gerne!

 

Et udpluk af samarbejdspartnere

Cookies: Websitet bruger cookies for at forbedre din oplevelse, vurdere brugen af de enkelte elementer på websitet og til at støtte markedsføringen af vores services. Ved at klikke videre på websitet accepterer du websitets brug af cookies.