Ring75 92 08 22

Gangbroer i beton forbinder lejligheder

Faktaboks

Afsluttet
2023
Bygherre
-
Sted
Bydelen Gug i Aalborg
Samarbejdspartnere
Dansk Boligbyg

I Aalborg er lejligheder i seniorbofælleskab bundet sammen af beton-gangbroer fra Randal Beton. Gangbroerne understøtter det sociale liv, og skaber gode adgangsforhold.

Det nyopførte byggeri, Kærholthave, ligger i Gug i det sydlige Aalborg og er målrettet 55+’ere. Formålet med bofællesskabet er på den ene side at skabe plads og rum til et aktivt og socialt liv med naboer og besøgende, men på den anden side også at give mulighed for privatliv.

Byggeriet er tegnet af Signatura Architects, og består af 6 klynger med i alt 12 lejligheder fordelt på stueplan og førstesal. Lejlighederne i stueplan har alle egen gårdhave, og lejlighederne på første sal har alle egen altan.


BETON-GANGBROER ER FÆRDSELSÅREN 

Færdslen mellem lejlighederne på førstesals niveau foregår via gangbroer i beton, som er produceret og leveret af Randal Beton. Gangbroerne er brede og skaber gode adgangsforhold for alle – også kørestolsbrugere, og de er samtidig med til at understøtte interaktionen og det sociale liv i bofællesskabet, fordi man passerer hinandens entredør.

Kærholthave er udført i sandfarvede mursten og varme træsorter, og de lysegrå beton-gangbroer passer til byggeriets minimalistiske stil. Beton er robust, holdbart og let at vedligeholde, og derfor egner det sig perfekt til netop gangbroer, der udsættes for færdsel, vind og vejr.


BETONELEMENTER TIL NYBYGGERI

Hos Randal Beton specialfremstiller vi betonelementer til nybyggeri i hele Danmark, både store og små opgaver. Fx trapper, altaner, søjler, overliggere, sålbænke og gangbroer. Produktionen sker i tæt samarbejde bygherrer og de arkitekter og ingeniører, der er tilknyttet byggeprojektet. Kontakt os her.

 

Et udpluk af samarbejdspartnere

Cookies: Websitet bruger cookies for at forbedre din oplevelse, vurdere brugen af de enkelte elementer på websitet og til at støtte markedsføringen af vores services. Ved at klikke videre på websitet accepterer du websitets brug af cookies.