Ring75 92 08 22

Betonpiller markerer fortidens forsvarsvæk i Jelling

Faktaboks

Afsluttet
2023
Bygherre
Nationalmuseet
Sted
Jelling. Oplevelsescentret ’Kongernes Jelling’
Samarbejdspartnere
-

I Jelling kan man besøge museet ’Kongernes Jelling’. Randal Beton skal specialfremstille betonpiller, som viser det forsvarsværk, der oprindeligt omkransede det store område, hvor de berømte runesten og gravhøje ligger.


Monumentområdet er på størrelse med 20 fodboldbaner, og for 1000 år siden var det omkranset af et 1.440 meter langt forsvarsværk - et palisadehegn. En palisade er i sin oprindelige betydning en kraftig træpæl, der er tilspidset foroven og slået ned i jorden.

I dag markerer en række betonpiller, hvor nogle af de spidse palisader oprindeligt stod. Men der mangler stadig en del betonpiller for at fuldende oplevelsen af hegnet og det store Monumentområde, som er på UNESCOs verdensarvsliste.

HOLDBAR BETON I HISTORISKE OMGIVELSER

A.P. Møller Fonden har doneret penge til projektet, og Randal Beton skal producere 49 høje og 49 lave betonpiller i hvid beton og nøjagtigt samme mål som de piller, der allerede er monteret. En opgave der kræver stor ekspertise og akkuratesse.

De nye betonpalisader vil blive monteret i løbet af sommeren 2023, og da beton er så godt som vedligeholdelsesfri, vil pillerne kunne holde til både vind og vejr og også slid fra de flere end 300.000 gæster, der hvert år besøger ’Kongernes Jelling’.


BETONELEMENTER TIL SÆRLIGE FORMÅL

Betonelementer kan løse både funktionelle og dekorative formål og også - som det ses i Jelling - et anskueliggørende formål. Hos Randal Beton specialfremstiller vi betonelementer efter mål og leverer til både små og store projekter i hele Danmark. Kontakt os her.

Et udpluk af samarbejdspartnere

Cookies: Websitet bruger cookies for at forbedre din oplevelse, vurdere brugen af de enkelte elementer på websitet og til at støtte markedsføringen af vores services. Ved at klikke videre på websitet accepterer du websitets brug af cookies.