Altaner i beton
En altan i beton er ikke bare en betonaltan. I både nybyggeri og ved renoveringer kan der være vidt forskellige krav til udformning, overflade, udsparinger, specifikke materialekombinationer … og endda til betonens farve.
Hos Randal Beton samarbejder vi med bygherrer, arkitekter og ingeniører om at finde frem til den løsning, der passer til det enkelte projekt. Vi er eksperter i individuelle og fleksible løsninger til betonaltaner og altangange til alt fra villaer og rækkehuse til klynge- og etagebyggerier.
Standard- eller specialproduktion
Nogle betonaltaner har mål og udformninger, som en standardvare kan opfylde, mens andre skal specialproduceres. Vi har mange års erfaring med at udvikle og producere elementer til vidt forskellige projekter, og vi deler gerne ud af vores viden om beton og de mange muligheder, materialet giver.
Du kan se eksempler på vidt forskellige betonaltaner og svalegange, vi har leveret, på billederne til højre.
Lad os hjælpe dig med at finde frem til lige præcis den løsning, der opfylder dine krav og ønsker til betonelementerne, og med en udformning, der passer til byggeriet.
Levering i dit tempo
Større byggeprojekter opføres ofte i trin, og det er både uhensigtsmæssigt og dyrt at have alle materialerne stående helt fra start.
Det er ikke noget problem, når du handler hos Randal Beton. Takket være vores fleksible og effektive egenproduktion kan vi nemlig producere og levere i lige præcis det tempo, der passer dig. Og vi leverer naturligvis overalt i Danmark.
Skal vi også hjælpe dig med unikke betonaltaner?
Vores dygtige medarbejdere svarer gerne på spørgsmål og sørger for, at du kommer godt i gang med at finde den helt rigtige løsning. Kontakt os – så er du sikker på at få de betonaltaner, du har brug for, når du har brug for dem.