Ring75 92 08 22

100-års jubilæum

 

Vi har lidt svært ved at forstå, at vores virksomhed i år kan fejre 100-års jubilæum. Vi er både stolte og ydmyge over, at vi er nået hertil og vi håber, at du har lyst til at fejre vores jubilæum sammen med os fredag den 3. maj.

Fra grusgrav til moderne betonprodukter

Der sker naturligvis meget på 100 år, og vores virksomhed har da også forandret sig meget, siden den blev etableret i 1919. Noget af det, der har forandret sig mest, er vores produkter. Hen over årene har vi produceret både store alenfliser, fundablokke samt betonrør og -ringe i forskellige størrelser. Langsomt ændrede vi produktionen og gik over til at lave trapper, altaner og bjælker og i dag laver vi kun specialprodukter og er 100% ordreproducerende.

Del af familien siden 1966

Min familie har været del af Randal Beton ApS siden 1966, hvor min far blev ansat. Jeg overtog virksomheden i 2004 og har i dag 19 ansatte. Vi ser positivt på fremtiden og håber, at vi fortsat kan levere moderne betonprodukter til projekter og byggerier, og være med til at præge fremtidens beton.

Vi er glade og taknemmelige for det gode samarbejde vi har med medarbejdere, kunder, leverandører og alle andre, der har været med til at forme Randal Beton ApS. Det vil derfor glæde os meget, hvis du har lyst til at fejre dagen sammen med os:

Fredag den 3. maj 2019 fra kl. 14 – 16.30

Tilmeld dig her:

Vi byder på lidt lækkert og vil gerne vide, om du deltager. Tilmeld dig på info@randal.dk senest den 25. april.

Vi håber, at du har lyst til at fejre dagen sammen med os

Et udpluk af samarbejdspartnere

Cookies: Websitet bruger cookies for at forbedre din oplevelse, vurdere brugen af de enkelte elementer på websitet og til at støtte markedsføringen af vores services. Ved at klikke videre på websitet accepterer du websitets brug af cookies.